På niveau 2 A desinficeres vandet – ved opstart og problemvand
En pool med rent og klart vand indbyder til en svømmetur. Poolvandet bliver imidlertid løbende tilført partikler af snavs, sporer og bakterier fra omverdenen, og bakterier formerer sig hurtigt i vand over 20oC. Det undgås ved at benytte Activ Pool vandpleje midler til desinfektion af vandet.
Mængden af nødvendigt desinfektionsmiddel afhænger af vandets pH værdi, temperatur og renhed. Højere doser er nødvendige til varmt vand samt pools, der er udsat for høj solbestråling. Ved høj aktivitet og når flere forurenende elementer kommer i poolvandet (blade, græs, solcreme, kosmetik og hår), kræves ligeledes højere doser plejemidler.
Activ Pool Klor Quick er et letopløseligt granulat udviklet til daglig kloring, med et indhold af klor på 56%. Ved korrekt dosering holdes poolvandet i en pool med høj aktivitet desinficeret ved et klorindhold på 1 – 3 mg/l. Pools med normal aktivitet holdes desinficeret ved et klorindhold på 0,5 – 1,0 mg/l. Granulatet indeholder klorstabilisator, der beskytter kloret mod nedbrydning fra solens UV stråler. Klor Quick kan alternativt også benyttes sammen med Klor LongTabs langsomklor.
Chokbehandling foretages, når poolen lige er blevet fyldt med vand, eller når der er opstået et specifikt problem som fx belægninger eller grønt og uklart vand. En chokbehandling indebærer, at vandet tilføres en højere dosis desinfektionsmiddel end normalt for effektivt at desinficere vandet helt.
Ønskes effektiv desinfektion uden risiko for klorlås, kan Activ Pool Klor SuperChock uden stabilisator med fordel anvendes i stedet for Klor Quick. Activ Pool Klor SuperChock har et højt klorindhold på 70% og leveres i praktisk 10 kg plastspand.
Activ Pool Oxy PoolChock er et klorfrit alternativ til hurtigklor granulat, som benyttes til klorfri chokbehandling af badevand ved opstart og ved evt. problemvand. Ideal ilt-værdi: 30 – 60 mg/l.