Poolvand bliver hver dag påvirket af både uorganiske og organiske stoffer, som efter kort tid vil gøre vandet uklart og uhygiejnisk, hvis vandet ikke tilføres plejemidler. Med et effektivt filtersystem og Activ Pool vandpleje produkter, kan du holde vandet i poolen klart og rent hele tiden.
På niveau 1 justeres til korrekt indledende vandbalance. For at alt efterfølgende vandpleje har så optimal en effekt som mulig, skal pH balancen være i orden fra opstart. PH værdien skal ligge mellem 7,0 og 7,4. Poolvand ude af balance kan bl.a. forårsage irritation af øjne og hud. Se nærmere beskrivelse på grafen nedenfor.
Første handling i alt vandpleje (niveau 1) er derfor at måle den aktuelle pH værdi i vandet og om nødvendigt justere med Activ Pool PH UP eller Active Pool PH DOWN til den ønskede neutrale værdi. Du måler nemt vandets aktuelle pH værdi med Activ Pool pH og Klor Pooltester.
I Danmark indeholder vandet meget kalk og er derfor oftest meget basisk (hårdt vand). Når vandet er hårdt og har en høj pH værdi over 7,4 tilsættes Activ Pool PH DOWN. Har vandet en lav pH værdi under 7,0 tilsættes Activ Pool PH UP.