For at holde vandet frisk og indbydende er kemiske plejemidler ikke nok. Effektiv filtrering af vandet gennem pumpesystemet er også nødvendigt, ligesom de fysiske urenheder der er havnet i poolen skal fjernes. Ved at fjerne synlige urenheder, mindskes behovet for kemisk vandpleje, ligesom der vil være mindre slitage på poolens filterpumpe.